NANNAS EROTISKE HISTORIER


 

Nanna Naye©


10. kapitel
    
Nanna og klanceremonien       

Det bankede på døren, og en ung pige trådte ind.
- Undskyld, men jeg er blevet bedt om at gøre Dem klar til aftenens ceremoni.
Nanna sad på sengen i ”Det hvide rum”, hvortil hun var blevet ført om natten efter hendes katastrofale opførsel i fangekælderen.
En seng, en natpotte, stearinlys, natkjole og en morgenkåbe var blevet tildelt hende.
Et kys og klem, var hvad Ridelæreren havde til overs for hende, inden Godsejerfruen hårdt havde taget hende i armen og ført hende bort.
Den unge pige flettede hendes hår i en lang fletning. Dernæst intimbarberede hun hende, og endelig blev hun iført en hvid fiskegarnskjole.
Nanna spurgte den unge pige om, hvad der skulle ske om aftenen, men fik blot det svar, at det ikke var hende tilladt at drøfte Det Hellige Kalds Klan.
Da pigen forlod hende, var det med ordene: De vil blive afhentet en time efter solnedgang. En bakke med lidt mad og drikke blev dernæst sat ind til hende.

Efter at have spist, lagde Nanna sig afventende på sengen. I hvert vågen øjeblik havde hendes tanker handlet om den kommende ceremoni om aftenen. Hun mindedes Ridelærerens ord:
”Der vil i morgen aften blive bedt for dig under åben himmel. Dersom månen er dig gunstig og lyser på dig, vil du blive tilgivet dine synder og indviet i klanen, i modsat fald, vil du skulle vende tilbage til klanen og blive hånet for dine synder de næste 12 måner.

Nanna kiggede ud af vinduet. Tusmørket var faldet på, men ingen måne var at se nogen steder. Flere gange mente hun at høre biler i gruset på gårdspladsen, eller var det bare hendes fantasi, som spillede hende et pus?

Endelig hørte hun puslen ved døren, og en munkeklædt skikkelse trådte ind. Han holdt en hvid munkekutte frem mod hende, som hun iførte sig. I bare tæer blev hun nu ført ud af huset, over stenbroen, og om i parken ved hovedbygningen. Langs deres vej stod der oliefakler og lyste op. 
Det syn som mødte Nanna, da de kom over i parken, fik hende til at gispe. 20-30 munkeklædte skikkelser stod i en halvcirklen ventende på hende. Der blev mumlet højlydt, og flere råbte føj, og uartig tøz mod hende, da hun passerede dem. Den munkeklædte skikkelse ved hendes side stoppede op foran en meget høj sortklædt skikkelse.
- Du Højhellige, leder af Det Hellige Kalds Klan, jeg overbringer dig herved den som har skændet et medlem samt vort hellige sted ved at tilsidesætte og ignorere et forbud.
- Tak hr. våbenbærer. Klæd hende af og læg hende på alteret.

Nanna måbede, det var som i en drøm eller en gammel film, men den dunken som tiltog med stadig større kraft i hendes underliv var tegn på at dette var noget som rent faktisk skete her og nu.
Hun blev afklædt, og stod nu ganske nøgen foran hele klanen.
Det Hellige Kalds Klans leder trådte til side og afslørede en forhøjning med et tempelbord betrukket med rødt velourstof. Ved hver ende af tempelbordet blafrede to store oliefakler og sendte deres mystiske lys ud i sommernatten.
Nanna blev lagt op på alteret. Hendes arme spændt fast ud for hendes øren og benene fæstnet lidt bøjede og spredte.

Den Højhellige trådte frem og begyndte at tale til klanen:
- Denne kvinde, blev af broder Lasse ført til slottet i går. Uopdragen, uartig og uden respekt, var de ord han havde givet godsejerparret – vor søster og broder. Og således var det ret. Under spisningen forbrød hun sig mod en ganske enkel regel, og som det hører sig til, blev hun ført til fangekælderen. Men heller ikke her, kendte hun sin plads og fuldendte sine fortrædeligheder ved at trodse vore tre fæller, ved at give efter for sine syndige lyster, og stønne, råbe og skrige sin forløsning ud i Det Hellige Kalds Klans fangekælder.

En højlydt mumlen og flere fy ord blev råbt mod Nanna, som skamfuld lukkede øjnene.
Den Højhellige fortsatte: – Ærværdige våbenbærere, brødre og søstre. Vi har her med en særdeles  ekstrem overtrædelse at gøre, og jeg ser ingen anden udvej end at anvende ”Vådceremonien”

”Vådceremonien” Nanna krympede sig. Skulle hun sænkes ned i vand eller hvad? Men skarens jublen undrede hende.
- Du ærekrænkende kvinde, klanen vil nu iklæde sig og vådgøre sig med dine kødets syndige safter, og dernæst indsmøre dig i deres egne hellige safter, som forbøn til månen for dig. Dersom månen står op og lyser på dit legeme og klanens safter, er det tilkendegivelse af, at du er tilgivet og kan indtræde som klanmedlem. Skinner månen ikke på din krop inden midnattimens udløb, vil du stå til rådighed for klanen og klanens lyster de næste 12 måner.

Åh gud, Nanna sansede pludselig hvad der ville komme. Den kendte dunken i underlivet tog til, og da Den Højhellige vendte sig mod hende, vidste hun, at hun de næste timer ville være deres legetøj, deres fornøjelse.

Den Højhellige kastede sin kappe af sig, og stod nøgen med rejst lem foran hende. Hans hænder befølte hendes hals, bryster, mave, yder- som inderlår, for endelig at skille hendes skamlæber ad. Han førte to fingre dybt op i hende og bevægede dem frem og tilbage, ud og ind. Nanna vred sig stønnende på alteret i lidenskab. En fremmed mands fingre dybt oppe i sig.. hendes væsker nærmest fossede ud af hende. Pludselig forsvandt fingrene. Lederen vendte sig mod forsamlingen og holdt sine fingre op og frem mod dem. Jublen brød løs, da han forkyndte at hun var fyldt med ”Syndes safter”, og at der var brug for en massiv indsats, hvis denne kvinde skulle reddes fra sine laster. Han bad alle brødre og våbenbærere træde frem. 10 – 15 mænd kom hen til alteret og slog kreds om Nanna, som var eet stort dirrende inferno af lyst. Det hun blev udsat for nu, var så grænseoverskridende, at hun ikke kunne fatte, at det foregik i virkeligheden.

Den Højhellige begyndte at messe på latin, og mændene som alle havde smidt deres munkekutter, lod deres hænder glide rundt på Nannas krop. En efter en fandt deres fingre vej op i hendes hungrende skød, som de bearbejdede grundigt for dernæst at smøre hendes safter ud over deres egen krop. Den Højhellige rørte ved mændene hvor hendes safter skinnede, og vendte dernæst hænderne op mod himlen for at påkalde sig månens lys, men der var ingen måne at se. Store skyer hang på den mørke varme nattehimmel og dækkede for den.
- Som for at vække månen fra den gemme, vil vi nu hidkalde den på anden vis – gør den syndige klar!
Mændene omkring hende løste hendes lænker omkring anklerne, og trak hendes ben op og ud til siden. Lederen, Den Højhellige, gik om til hendes åbning og pressede sit hellige lem op i hende. Nanna skreg i nydelse da han begyndte at bevæge sig ud og ind i hendes åbning.
Åh gud, det kunne ikke være sandt dette her, Nannas krop, hendes indre rasede, åhhhh jaaa, åhhhh – men netop som orgasmen var på vej, trak han det hellige lem ud af hendes våde grotte og sendte de hellige safter ud over hendes syndige krop. 
Mændene omkring hende stod alle og onanerede, og én efter én, afleverede også de deres hellige safter på hendes krop.

Det tydede ikke godt for Nanna. Kun en time til midnat og ingen måne. Samtidig lå hun på alteret og hendes krop skreg på forløsning.

Den Højhellige tilkaldte nu kvinderne. Nøgne stod de i rundkreds omkring Nanna. Store bryster, små bryster, intimbarberede eller glatte, alle var de der for at hjælpe hende til syndsforladelse. Igen berørtes hendes legeme af mange hænder. Og ingen gned de hendes indre og indsmurte sig i hendes safter.
Den Højhellige messede igen, imens kravlede de en efter en op og satte sig overskrævs på Nannas ansigt og lod hende slikke sig til udløsning. Alle gnubbede de deres skridt godt mod Nannas ansigt og bryster og efterlod sig spor af deres safter på hendes krop.
Der lå hun nu indsmurt i de hellige lidenskabsvæsker – og stadig ingen måne.

- Lad sidst fase, smerte-fasen, begynde, forkyndte Den Højhellige.
Atter slog mændene kreds om hende. Hver især stod de med et hvidt brændende stearinlys i hænderne og messede: ”Hellige måne, vi beder dig, se i nåde til denne synder, som har forbrudt sig mod vore love og vort hellige sted. Skin på hende og vis hende din nåde eller gør hende til vor tjenerinde de næste 12 måner i det dunkle univers svarende til den dunkle belysning du tilsender os i dette øjeblik.
De holdt stearinlysene hen over hende og de brændende dråber ramte den nøgne hungrende krop. Nanna vred sig, stearinen var varm, men brændte først når den størknede. Hun kiggede op og fik øje på Ridelæreren som stod nær hendes hoved. Hun smilede tappert til ham og han blinkede beroligende til hende.
Pludselig begyndte flokken at juble, og Ridelæreren hviskede – kig op!
Skyerne spredte sig, og en doven gul måne åbenbaredes på himlen.
Alle jublede og Den Højhellige takkede rørt for månens velvilje over for denne kvinde.

Mændene løftede hende op, og bar hende ned til skovsøen. Alle vadede ud i søen og hun blev vasket og badet af klanen.
Ren og tilgivet var hun – blot blodet bankede i hendes krop endnu – hendes hede blod.
Da hun kom op af vandet, blev hun tørret, og igen tog Den Højhellige ordet.
- Månen har for første gang i klanens historie vist sin velvilje og tilgivet dig dine synder. Du udnævnes hermed til medlem af Det Hellige Kalds Klan, dog med det forbehold, at dersom du overtræder regler på slottets område udstedt af en af dine brødre eller søstre vil du blive udstødt og nedgjort til vor tjenerinde i 12 måner uden mulighed for ceremoni.
Han vendte sig mod klanen – Vis denne kvinde ære som i aften er blevet tilsmilet af den hellige måne – lad os feste og lege til månen går ned.
Klanen jublede og festen brød løs.

Ridelæreren tog Nanna i sine arme. – Tillykke min modige m-tøz, hviskede han, - Kom!
Han trak hende med sig ud af kredsen og sammen gik de op til deres lejlighed på Grønnelund Gods. 

Mens månen lyste på godset, hørtes flere gange i nattens løb Nannas skrig som fortalte om lidenskabens forløsning.

SLUT

Har du lyst til at læse mere om Nanna kan jeg anbefale dig: 
NANNAS JULEDAGBOG på Juleerotik.dk fra 2002
I julekalenderen kan du blandt andet læse om Nannas polterabend, deres bryllupsnat, bryllupsrejse, en militærøvelse, en lurer, Nanna som Mistress og meget meget mere.

12. september 2002
/Nanna Naye

Hvad synes du om novellen?
Giv din mening til kende HER


Andre noveller af samme FORFATTER