NANNAS EROTISKE HISTORIER


 

Nanna Naye©


4. kapitel
  
Afsløringen    

De næste mange dage arbejdede Nanna på kontoret uden at se ret meget til Ridelæreren. De gange han havde været inde på kontoret efter kontrakter og vaccinationsattester, havde han knapt ænset hende, men hastet ud af døren igen med et "hej". Havde det ikke været for den ene gang, hvor hun havde taget ham i at stå og se eftertænksom på sig, med et smil på læben, ville hun have svoret, at deres fælles oplevelse ikke havde betydet spor for ham, men blot været en oplevelse i rækken af SM - seancer.

Men så var det jo godt at hun havde Lasse, hendes chat- og e-mail ven. Da hun havde skrevet til Lasse om hendes oplevelse med Ridelæreren, havde hun i begejstrede vendinger udøst over for ham de følelser som rasede i hende, om at hendes numse var rød og øm, og at hun helt sikkert var til SM og klart så frem til næste gang. Men hun var dog ikke slet så sikker på at Ridelæreren var interesseret i en næste gang sammen med hende, med den kolde facade han havde vist hende de sidste dage.
Det var for øvrigt senere samme dag hun havde taget Ridelæreren i at stå og se eftertænksom på sig, hun havde næsten følt at han kunne læse hendes tanker – hendes ønske om at prøve igen.
Lasse havde skrevet til hende at hun blot skulle lade tiden arbejde for sig, det med kartoteket som var slettet, ville han jo sikkert finde ud af før eller senere, og så vankede der helt sikkert, men han pointerede at det var godt at hun havde i været i stand til at reetablere bookingen i et regneark, så udefrakommende ikke ville fatte mistanke. Lasse havde også opfordret hende til at gøre lidt mere ved sig selv, smukkere make-up, solarium, en fræk frisure og måske lidt mere kropsnært tøj, så, skrev han, ville Ridelæreren nok få øjnene op for hvor dejlig, fræk og lækker en pige, hun jo faktisk var.

3 uger senere sad Nanna en dag med regnearket med booking, da døren gik op og Ridelæreren trådte ind.
- Vil du lige hjælpe mig med kartotekskasserne her ude i baglokalet? spurgte han. Da Ridelæreren havde fundet hvad han søgte, fulgte han med hende ind på kontoret, og satte sig overfor hende ved skrivebordet.
- Hvordan går det med bookingen for resten af måneden? spurgte han. - Vil du lige lave en udskrift til mig!
- En udskrift, gentog Nanna,  - den skal være klar til dig i morgen! 
Hendes hjerte hamrede så hun mente han måtte kunne høre det. Hun kunne ikke lave en udskrift fra regnearket mens han så på det. Hun havde når han tidligere havde bedt om udskrifter, kopieret dem fra regneark til tekstbehandling, så var det næsten umuligt at se forskel på de oprindelige udskrifter og de "nye" udskrifter.
- Nej, jeg vil gerne se et nu! Ridelæreren løftede øjenbrynene og så på hende.
- Øhhhh, det kan jeg ikke, printeren virker ikke – jeg har bestilt tekniker til den i morgen, svarede hun med rystende stemme.
- Nå, okay, svarede Ridelæreren. - Jamen så lad mig bare se det på skærmen i stedet for!
Nannas hjerte frøs til is, så var det nu, nu var hun opdaget, men hun måtte tage det i stiv arm, hun havde jo vidst at det ville ske før eller siden.
Ridelæreren havde rejst sig og var gået om bag Nanna for at se med på skærmen.
Langsomt drejede hun rundt på stolen og så op på ham. - Det kan jeg ikke!
- Hvad vil det sige? – Hvorfor kan du ikke det? Ridelæreren rynkede irriteret panden og så bestemt på hende.
Nanna rejse sig op – ville tage dette opgør ansigt til ansigt med Ridelæreren – følte sig så lille når hun sad ned og han stod op. - Programmet er væk, sagde hun.
- Væk? – Hvad i himlen navn snakker du om? Ridelæreren tog fat i Nannas arm.

Hans berøring fik det til at gibbe i hendes krop, hendes brystvorter stivnede, og hun var hans nærhed meget bevidst. Hun kiggede ned i gulvet, for at han ikke skulle kunne se hendes følelser i hendes øjne. 
– Joh altså, dengang med fru borgmester, da var det ikke bare fruens booking, men hele programmet som forsvandt, svarede Nanna.
- Se op på mig Nanna, knurrede Ridelæreren. 
Nanna kiggede op. 
- Hvorfor har du intet sagt?
- Det.. æh.. turde jeg ikke! For sig selv tænkte Nanna, at hun i sødmefyldt forventning havde set frem til dette, bare han nu bed på krogen.
Ridelærerens øjne borede sig ind i hendes – der var et farligt glimt i dem. 
- Du stiller ovre i laden i aften klokken 21!  
En glød begyndte at spille i dybet af hans øjne og Nanna så at pulsen på hans hals bankede heftigt. 
- Samme dress som sidst tak! Han løftede hånden op, og i et kort sekund troede Nanna at han ville slå hende. I stedet lod han en finger glide kærtegnende ned over hendes kind og hen over hendes læber. 
- Samme dress, gentog han, snurrede rundt på hælen og gik hen mod døren. Han stoppede op kiggede op og ned af hendes krop og sagde med bøs stemme, - Og denne gang er du der til tiden!
Nanna stod som paralyseret i flere sekunder efter at han var gået, hendes hjerte slog hård og brysterne var spændte i forventning om hvad aftenen ville bringe.

Nanna gik i spændt forventning over til laden – men hvorfor lige netop laden – det havde hun tænkt en del over. Men hun måtte jo vente og se, hvad der skete.
Hun skridtede over gårdspladsen,  det var ikke den letteste sag i verden, de høje hæle på hendes sorte sko sank ned i den bløde muld. Hun havde gjort sig flot i stand til aftenens seance, ville jo gerne tage sig så godt ud som muligt for Ridelæreren som muligt, ville gerne at han ville synes om hende, ikke bare som kollega men også som kvinde og elskerinde, ja det sidste var godt nok bare noget hun havde tænkt. Hendes make-up fremhævede hendes kønne grønne øjne og læbestiften, jo den var måske lidt vovet, orange, men det matchede den lille silkeblomst som sad på hendes korset. De selvsiddende strømper var et problem, det samme tøj som sidst havde Ridelæreren sagt, men da hun tog sine strømper på havde en af hendes negle revet hul i den ene strømpe, og da hun ikke havde et ekstra par havde hun måttet tage netstrømperne, nå det betød nok heller ikke alverden.

Et par minutter i ni åbnede Nanna slåen på ladedøren og blev målløs stående.
Laden, en ældre bygning var indrettet med nogle få gamle spiltov i venstre side som kunne skærmes af med en skydelåge, i højre side havde smeden sin ambolt og remedier til skoning af rideskolens heste, og ellers blev den brugt til rideskolens traktor og maskiner, og den sidste del til opbevaring af strøelse til hestene. Men i aften var maskinerne væk og midt på det nyfejede gulv var der stillet et bord op som var smukt pyntet med blomster og dækket op til to. På gulvet omkring bordet var der krukker med lys i. Rummet havde fået en intim stemning.
- Jeg ser du er præcis!
Nanna drejede rundt, inde i halvmørket sad Ridelæreren i en stol med et cocktailglas i hånden. 
- Fint, kom her hen og drej dig rundt.
Nanna gik hen til ham og drejede en omgang foran ham. 
- Hvordan er det du ser ud, havde vi ikke en aftale om samme dress som sidst, det er ikke de rigtige strømper, og dine sko er møg beskidte! Han nippede til indholdet i glasset. - Gå ud og få de sko gjort rene, der er vand og klude der henne. Han pegede hen på et sted bagest i laden. 
Nanna gjorde som hun fik besked på og vendte lidt efter tilbage. 
- Hmm, sagde Ridelæreren, mens han målte hende fra top til tå. Han tog sin ridepisk og løftede op i hendes skindnederdel. - Hmm, gentog han. - Det var jo ikke de strømper du havde på sidst! - Sæt dig og tag dette glas!
Nanna gik hen mod bordet men et brøl stoppede hende.
- Sæt dig her, kommanderede Ridelæreren. Med pisken pegede han på en gammel malkeskammel, som stod tæt ved hans stol. 
Forvirret gik Nanna hen og satte sig ned. Ridelæreren rakte hende et glas. 
- Skål, Ridelæreren nikkede til hende. 
Hun gengældte hans nik og nippede til indholdet 
– Uhmm, hvad er det?
- White lady – gin, cointreau og citronsaft, svarede Ridelæreren, - Drik ud!
Nanna kiggede desorienteret på ham. 
- Drik ud, gentog han med bydende stemme. 
Nanna satte lydigt glasset for mundet og sank indholdet. Det varmede ned gennem halsen. 
- Én mere? han fyldte hendes glas fra shakeren som stod ved siden af ham, uden at afvente hendes svar, og lagde et rødt cocktailbær i hendes glas. - Skål, sagde han igen og tømte sit glas i en mundfuld. 
Nanna nippede til sit, det smagte pragtfuldt, men hvorfor dette hastværk?
Da hun havde tømt glasset lå cocktailbærret tilbage på bunden. 
- Luk øjnene Nanna" sagde Ridelæreren. Han fiskede bærret op, holdt det i stilken og lod bærret glide rundt på Nannas orange læber, drillende, fra side til side, for til sidst at lade det glide ind mellem hende læber. Nanna lukkede læberne om bærret og Ridelæreren fjernede stilken. Drinksene havde gjort hende varm og hun mærkede at pulsen var mærkbar øget. Hun åbnede øjnene og skævede hen til bordet, men Ridelæreren gjorde ikke mine til at de skulle sætte sig over til bordet.
- Rejs dig, udbrød Ridelæreren pludseligt. 
Nanna kiggede op på ham.
- Nu! Forvirret rejste hun sig op. 
- Tag din nederdel og jakke af. 
Nanna adlød. 
- Vend dig. Ridelæreren fandt et sort stykke silke frem fra lommen og bandt det for Nannas øjne.
- Nåhhh frøken Nanna, er man ved at være varm? Stemmen var udfordrende og hård. 
Nanna stod stille. Pludselig mærkede hun noget koldt på sit lår og hørte derpå lyden af en klippende saks.
Hendes strømper, han klippede hendes strømper i stykker. 
- Hvad..., begyndte hun. 
- Ti stille kvindemenneske, dine strømper v a r smukke, men det var ikke aftalen, vel? Strømper med søm var ordren og så vover du at komme i andre. Det gør man ikke ustraffet, det burde du vide. 
Han rev de ødelagte strømper af hende og førte hende med over til spiltovene. Han tog de i forvejen monterede manchetter og spændte hendes arme op og ud til hver side af boksen. Hun mærkede hans maskuline duft i næseborene og hendes bryster var spændte i forventning, at han havde dækket op til en let middag var kommet ganske bag på hende men han havde jo nok en hensigt, så måtte hun jo vente og se, hvad det så end var. 
Han løsnede snørerne i hendes korset og lod hænderne glide om på hendes bryster, kærtegnende og drillende nev han dem let da korsettet faldt til jorden, hun stod nu kun i hendes sorte sko. Hun mærkede noget stift imellem benene. Ridepisken!
- Åh... man er nok våd, hånede han hende og fortsatte, - og hvem har så givet dig lov til at blive det? Han gik en runde omkring hende mens han lod pisken kæle for hendes krop. - Nanna, her er det mig der bestemmer, – og du gør bare som der bliver sagt, forstået? - Forstået? Denne gang med noget højere stemme. 
Nanna nikkede.
- Hvad siger du, jeg kan ikke høre dig, sagde Ridelæreren og et ordentligt svirp ramte hendes numse. 
- Ja, hviskede Nanna. Endnu en svirp igennem luften og Nannas numse antog en let rødlig farve hvor pisken havde ramt de to gange. 
- Højere, snak så jeg kan høre dig. Et rap mere ramte hendes numse. 
- Ja, det er dig der bestemmer.
- Fint, jeg har for øvrigt en lille gave med til dig i aften, sagde Ridelæreren pludseligt. - Her! Et nyt svirp lød gennem luften men denne gang blev Nanna ikke ramt af én men 10 små hårde lædersnore som smøg sig om hende ende. Det gav et spjæt i hendes krop, en hel anden følelse end ridepisken. Ridelæreren gik om foran hende og lod pisken danse blidt på hendes bryster. Vorterne stod stive og de blide rap de modtog fra pisken fik dem til at stå stift ud i luften. 
- Er du våd og villig? hvislede Ridelæreren ud mellem tænderne. 
- Nej, nej! forsikrede Nanna ham. 
- Fint – du er en lærenem elev, svarede han og nu tog rappene til i styrke 1... 2... 3… 4 
Nanna klynkede og vred sig, de blev afbrudt ved at det bankende på ladedøren. 
- Du bliver her, var ordren, da han forlod hende. 
Som om hun havde andre muligheder. Hun hørte at han trak skydedøren til så hun ikke kunne ses ude fra laden, og der stod hun bundet forsvarsløs og med øm numse, efterladt indtil det passede Ridelæreren at komme ind til hende igen.

Hun hørte ladedøren gå op.
- Godaften Maria, sagde Ridelæreren. 
Maria, tænkte Nanna, fru borgmester, hvad i alverden…
- Godaften Lasse, svarede Maria sukkersødt. 
Nannas hjerte frøs til is – Lasse – Lasse som hendes chatven – nej - nej - nej, det kunne ikke være sandt, det kunne ikke være én og samme person, måtte være en tilfældighed. Lasse og Maria snakkede ude i laden, og Nanna lagde hovedet bagover og forsøgte at høre hvad der blev sagt.
- Åhh Lasse, hvor jeg har savnet dig, kvidrede Maria, - sig du også har savnet mig! 
- Jeg har også savnet dig Maria, svarede Ridelæreren.
Der er ikke den helt store overbevisning i stemmen, tænkte Nanna.
- En drink?
- Ja tak.

Mens Ridelæreren og Maria drak deres drinks og småsludrede om løst og fast, stod Nanna og gennemgik hendes og Lasses chat. Hun havde betroet ham, at kartoteket var væk, han havde svaret hende, at det var fint hun havde klaret det i regneark, men at det jo nok blev opdaget før eller siden. Hvis Lasse og Lasse var én og samme person så... så havde han vidst det hele tiden. Hun tænkt på den dag, da hun havde chattet med Lasse og fortalt ham, om hvor meget aftenens SM havde tændt hende, og hvor meget hun ønskede det igen, hvordan Ridelæreren – Lasse – havde stået og set eftertænksomt på hende med et smil på læben. Jo sådan måtte det hænge sammen, Lasse hendes chatven var identisk med Ridelæreren.
Hendes læber krusede sig i et smil og hendes hjerte bankede varmt, hun flyttede lidt på fødderne. Halmens knitren fik hende til at fryse til is, havde Lasse og Maria hørt det, uroligt lyttede hun til deres stemmer, men de snakkede videre og havde tilsyneladende ikke bemærket noget.
- Skal vi sætte os til bords? hørte hun Lasse sige 
- Tak, svarede Maria.

Skuffelsens tårer vældede op i Nannas øjne, bordet, den smukke opdækning var til ære for Maria, slet ikke til hende. Det var mere end hun kunne bære, og tårerne løb ned af hendes kinderne.

Og fru borgmester kvidrede videre: - Ih Lasse, du har lavet min yndlingsret, marinerede muslinger med artiskokbunde – uhm – du ved hvordan en kvinde skal behandles – men sig mig lige, hvorfor har du egentlig bedt mig komme i aften, du sagde, at jeg ikke skulle tage mit dress på?
Der gik et lang stykke tid, synes Nanna, inden hun hørte Ridelæreren svare. 
- Maria, vi har haft mange gode oplevelser sammen, hektiske oplevelser, oplevelser med udfordring, magt og dominans; men jeg synes, vi skal stoppe, mens legen er god. Sidst jeg talte med Asger, fornemmede jeg en vis reservation fra hans side. Tror du, han har en anelse om hvad der er foregået imellem dig og mig?
Maria tøvede, - vi havde en seance derhjemme om aftenen, den dag jeg kørte herfra, fordi din lille latterlige kontordame havde givet mine heste til rakkerpakket nede fra asylcentret. Hendes stemme var fordrejet af vrede. 
- Maria, det var en fejl, og det ved du godt, vort bookingsystem er fejlmeldt. Det er, hvad der kan ske, og jeg vil godt give dig en undskyldning, hvis det er det du er ude efter, svarede Lasse, - men lad være med at hakke på andre, fordi der opstår fejl, det er, hvad der kan ske.
- Okay Lasse, så lader vi det ligge, jeg kunne jo også bare have taget nogle andre heste. Men du har ret i, at Asger er mistænksom. Heldigvis skulle han til byrådsmøde i aften, og derfor kunne jeg slippe hjemmefra uden problemer.
- Hvad er det for en seance du snakker om I har haft? hørte Nanna, Lasse spørge. 
- Jeg blev bundet inde i vores stue, han hentede min ridepisk og så.. så fik han mig til at love at gå mindre udfordrende klædt og... ja... han nævnte, at han godt vidste, hvad jeg foretog mig her ude på rideskolen.
Et snøft afbrød hendes talestrøm. 
- Maria, kan du ikke selv se det, vi er nødt til at stoppe dette, uanset om vi vil eller ej. Din mand er en betydningsfuld person, og selv om jeg har den ene stemme, som gør, at han sidder på posten, kunne jeg ikke drømme om at anvende den i denne forbindelse, og du Maria, byens frue, du er også nødt til at tænke lidt på din og Asgers position. Hvis Asger har mistanke, kan andre jo også have det. Tænk hvis det kom ud til pressen!
- Lidt kyllingesalat, Maria, spurgte Lasse. 
- Nej tak, Lasse. Hvis dette er vores sidste aften sammen, synes jeg vi skal nyde den på anden måde – kom!

Nanna høre skramlen fra stole, da de rejste sig op. Jalousien rev og sled i hende, samtidig var hun både kold og varm indvendig. Lasse havde opfordret til at deres forhold skulle stoppe. Han havde ladet hende overhøre det, hvad var hans mening med dette, havde det noget med hende at gøre? Hendes hoved var fyldt med spørgsmål, men det eneste hun kunne gøre var at blive stående og lytte. Pludselig hørte hun en skinger stemme – Marias: - Lasse hvad er det for noget tøj som ligger her, Lasse hvad foregår der her?
- Rolig lille skat, – der må være nogle af staldfolkene som har moret sig her.
- Ufffff, jeg troede lige..
- Hvad troede du lige? ville Lasse vide.
- Nej, glem det, svarede Maria og fortsatte - Kom du skønne – knap min bluse op!
Nanna udstødte et halvkvalt hulk, det var tortur dette her, hun ville og kunne ikke høre på at Lasse og Maria skulle… nej nej nej.
- Hvad var det? spurgte Maria, er her nogen?
- Jeg tror bare, at det var en kat, svarede Lasse, - jeg ser lige efter.
Lasse gik hen og kiggede ind i de forskellige spiltov og trak til sidst skydedøren lidt fra ind til Nanna. Han gik hen til hende lod hånden stryge hen over hendes numse og hviskede hende ind i øret.
- Du tier stille, helt stille, ellers… hans mund nappede i hendes øreflip. - Prøv at nyd det du hører, det bliver din tur bagefter. Han kyssede hende på kinden og forlod hende.
Nanna rystede over det hele. Så tæt på at blive opdaget, hun burde vide bedre.
Hans ord og hans trusler..., hun smilede, han vidste virkelig hvad han gjorde nu, det kunne jo egentlig heller ikke komme bag på hende. Hun stod musestille nu, men det var begyndt at værke i armene. Hun mærkede efter, blødt tov, hun rystede armene let for at få blodcirkulationen i gang, og lyttede igen til hvad der foregik bag hende.
- Hvad var det Lasse? lød Marias stemme.
- Åh bare nogle mus som var lidt uenige om situationen, svarede Lasse hende. - Nå Maria hvor kom vi fra… kom her du skønne kvinde. Lyden af tøj som blev åbnet og faldt til jorden nåede Nannas ører, siden hen porcelæn der blev fjernet fra bordet. 
- Læg dig her Maria, og lad mig slikke din skønne krop.

Nannas krop rasede i afmagt, hun kunne jo intet se, ville gerne, eller ville hun? Men Marias sagte jamren fortalte, bedre end øjne kunne se, at Maria var helt i Lasses vold. Den sagte jamren steg og steg, for til sidst at ende i et hyl. Og Maria råbte – ja ja åhhhn ja – mere mere – Åh Lasse jeg vil ha dig – kom lad mig mærke dig.
Det næste Nanna hørte var to kroppe som rytmisk slog mod hinanden, to mennesker som elskede.
Nanna mærkede forbløffet hvordan hendes safter løb ned af hendes ben, aldrig havde noget tændt hende som dette, den smertende numse, hendes strittende vorter, lydende fra de to, hendes Lasse, hun forestillede sig hvordan hans stive lem arbejdede sig ud og ind i Marias våde grotte, hvordan hun lå og masserede sine bryster, imens hendes elsker fyldte hende ud, hvordan han ind imellem lod en finger glide ind i hendes numse. 
Nanna stønnede med sammenknebne læber, nej, det var for stærkt, hendes underliv rykkede, musklerne trak sig sammen, og uden at kunne røre ved sig selv, mærkede Nanna, hvordan orgasmen rullede igennem hendes krop. Hun sank i knæ, lod sig hænge i armene og lod de lyserøde skyer fare passé gennem hendes krop. Et brøl trængte ind i hendes underbevidsthed. Lasse havde fået udløsning, ingen tvivl om det. Hans stønnen, da han havde ladet sin varm sæd sprøjte ud over Maria, susede i Nannas ører.

Hun kom til sig selv, da Lasse rullede skydedøren fra.
- Maria? Hviskede Nanna spørgende.
- Hun er gået, svarede Lasse. 
- Åhhh, en halvkvalt stønnen kom ud af Nannas mund. Hun havde aldrig før oplevet en ekstase uden samleje og berøring. Hun havde slet ikke hørt Maria klæde sig på igen og tage afsked med Lasse. Den sidste afsked. 
- Jeg kan se på dig at du har nydt det. Lasse lod en finger glide ned mellem Nannas ben. - Åh du er våd skat!
Han løsnede manchetterne og trak Nanna ind til sig.
Han havde tøj på, tænkte Nanna forbløffet. 
- Er du klar til næste akt, eller vil du hellere vente til en anden gang? Han lod hænderne kæle forsigtigt for hendes krop mens han holdt hende ind til sig. 
Nanna hvilede sit hoved på hans skulder, og lod hænderne vandre op i hans hår som hun krammede. 
- Kan vi tage en drink først? spurgte hun. 
- Selvfølgelig min skat, vi har hele natten for os selv, svarede Lasse, - kom med. 
Han fjernede bindet for Nannas øjne og tog hende med ud i laden igen. Der var ryddet af bordet, tallerknerne var borte, og tilbage lå den rødternede dug, 2 glas og shakeren. 
- Vent her, jeg henter lige noget is, sagde Lasse, da han kom tilbage tog han en isterning i hånden, gik om bag Nanna og førte isterningen rundt på hendes krop. Hendes bryster stivnede ved kulden, og han bøjede sig ned og bed forsigtig i dem. Han satte sig overfor Nanna og tog hendes hænder i sine.
- Lasse, er du den Lasse, Lasse fra chatten? spurgte Nanna og kiggede ham undersøgende i øjnene, mens hun nippede til sin drink. 
Lasse smilede til hende. - Ja, Nanna, det er mig.
- Så har du hele tiden vidst det med det manglende kartotek? fortsatte hun. - Hvorfor sagde du ikke noget?
- Du klarede det jo fint med regnearket, hvorfor så bryde fortryllelsen. Det ville ikke have været det samme, hvis du havde vidst, at det var mig som var Lasse vel? sagde Lasse, - Og samtidig havde du jo brug for at komme ud med dine forventninger til SM, dine ønsker, dine behov, ikke skat? Lasse lod en finger kærtegne Nannas læber, pressede den ind mellem dem og smilede da hun lod sin tunge lege med fingeren. 
- Har du lyst til at få noget prøvet af i aften? Jeg kunne tænke mig.. du er jo godt varm nu så.. har du lyst til at lege malkepige på gården? spurgte Lasse og kiggede Nanna ind i øjnene.
Han behøvede ikke hendes svar, gløden i hendes øjne var svar nok.

- Rejs dig, Nanna, og slå den ternede dug om dig som nederdel, jakken kan du godt tage på også, men ellers intet.
Nannas hjerte svulmede, tænk at få lov til at udleve en af sine fantasier, det skulle nok blive godt.
- Gå udenfor og kom ind når det bliver dig tilladt, sagde Lasse.
Nanna tog dugen omkring sig – som en sarong – og gik uden for ladedøren.

Efter et stykke tid bankede hun på døren.
- Jaaa – døren er åben, lød en bøs stemme. 
Nanna trådte ind. - De ville tale med mig hr. gårdejer – Nanna nejede for ham.
- Der går rygter om at du lokker vores unge karle i fordærv, min pige, hvad har du at sige til dit forsvar?
- De vil jo gerne lokkes, svarede Nanna igen.
- Du skal ikke være så kæphøj, pigerne fortæller mig, at du går uden trusser i stalden, er det korrekt?
- Nej det er ikke korrekt, ikke altid i hvert fald, svarede Nanna
- Lad mig lige tjekke. Gårdejeren gik hen og løftede op i sarongen – Dit uartige pigebarn du har jo ingen trusser på, står du og lyver mig lige op i mit åbne ansigt, du skal få at føle skal du, mig skal du ikke gøre nar af, følg med!
Gårdejeren slæbte Nanna med over til ambolten og tog ridepisken ned som hang på en stolpe.
- Af med tøjet, hele molevitten, eller hvad du nu har på, af med det!
Nanna tog sarong og jakke af.
- Bøj dig, ind og ned over ambolten, på den anden side kan du se to ringe, dem holder du ved og Gud nåde trøste dig hvis du rejser dig op. Gårdejerens stemme var vred af ophidselse – og begær - tænkte Nanna.
Nanna bøjede sig over ambolten og fandt de to ringe.
- Nu skal du få at mærke hvad der sker med mine malkepiger som ikke arter sig…
Et ordentligt svirp gennem luften og smerten borede sig ind i Nannas numse.
- Sig tak for én, - kommanderede gårdejeren.
- Tak, svarede Nanna ydmygt.
Endnu eet svirp susede i luften og ramte hendes numse. Nannas krop stivnede ved smerten, han slog godt nok til nu, uha, men samtidig mærkede hun ilinger fra kroppen forplante sig til hendes skridt, den kolde ambolt gjorde at hendes bryster var helt kolde og at vorterne var store og hårde.
- Du svarede forkert, sig, tak for én - gentog godsejeren
- Tak for én,  svarede Nanna.
Det susede i luften og atter ramte pisken – denne gang dog på den anden balde.
- Avvvv, hylede Nanna, tak for to.
Gårdejeren lod pisken danse på hendes lår, dog kun som pirrende vip.
Igen lod han pisken suse mod Nannas numse og kroppen gav sig i ryk for hver gang.
- Ti, min pige, er hvad du har fortjent for din uartighed. Igen og igen lod han pisken rappe malkepigen på bagen, hans erektion var tydelig for enhver nu. Han var ophidset som bare fanden. Den skønne kvinde, som lå der foran ham, havde bragt ham op på et niveau, han sjældent nåede, men som hun stod der med numsen bagud og med udsyn lige til skamlæberne – lyserøde og fugtige – ville man være et elendigt stykke mandfolk, dersom man ikke blev tændt.
- Tak for ni, gispede Nanna. Tydelige røde striber stod nu aftegnet på hendes ende, men hun mærkede slet ikke smerten mere, mærkede kun den vellyst som havde forplantet sig dybt i hendes skød. Igen mærkede hun hvordan hendes safter begyndt at sive ned af benene, hvordan hendes klitoris var hård og villig og brysterne spændte.
Det sidste rap kom med et ordentligt smæk og Nanna hviskede - Tak for ti.
Hun var parat til hvad som helst nu.
Gårdejeren tog fat i hendes hår og trak hende op at stå. - Nu skal du vise mig hvordan du malker med karlene.
Han skubbede hende ned på knæ foran sit erigerede lem. - Åbn mine bukser, kommandere han. 
Nanna åbnede for de 5 knapper i hans ruskindsbukser. Forbløffet stirrede hun på hans underbukser, nej de kunne vist ikke kaldes underbukser. En ruskindstrekant kunne knapt dække hans store stive lem og ellers var det sort elastik som sad omkring hans talje – der var ingen skind bag på.
- Tag dem af, hvæsede han, og vis hvad du kan.
Nanna tog "det" af og hans store lem vippede foran hendes ansigt. Hun tøvede lidt.
- Sut for helvede pigebarn, jeg betaler din løn, du arbejder for mig, sut, sagde jeg.

Nanna tog med begge hænder om lemmet og lod sine læber glide ind over hovedet, gårdejeren jog det i bund i hendes mund og udstødte en hæs stønnen. Nanna førte hovedet frem og tilbage så hendes mund malkede ham, sugede ham. Hurtigere og hurtigere førte hun munden frem og tilbage. Godsejeren stønnede højlydt og holdt hendes hoved fast.
Pludselig rev han den ud af munden på hende og råbte, - Rejs dig op – over ambolten igen.
Nanna skyndte sig op og lænede sig over, som hun var befalet.
Godsejeren tog om sit stive jern med venstre hånd og med højre, pressede han først én så to fingre op i Nannas pjask våde grotte.
- Åh – du er klar din liderlige sæk! Godsejeren stak sit jern ind i Nannas hule. Hårdt bankede han den i bund, igen og igen.
Nanna ænsede ikke noget omkring sig. Mærkede kun pulsens susen i sit blod, følte den brændende hede i sit indre, mærkede hvordan musklerne i skeden begyndte at trække sig sammen i ryk. Hver gang Lasse bankede i bund, ramte han hendes klit som sendte bølger af vellyst ud i hele hendes krop. Kramperne blev heftigere og heftigere og hun skreg sin orgasme ud for alle vinde.

Lasse trak sit stive lem ud af Nanna, og ventede til hun begyndte at røre på sig igen. Forsigtigt hjalp han hende op og stå og tog hende ind til sig. Han kyssede hende på håret, på kinden, næsen og til sidst på munden.
- Åh, Nanna, du skønne kvinde, hviskede han. - Du er det bedste der er hændt mig.
Nanna gengældte hans kys og kærtegn - Lasse - hviskede hun bare.
Lasse løftede hende forsigtigt op i sine stærke arme og bar hende hen til den bageste del af laden med strøelse – der, midt i halmen lå et stort nyt hestedækken bredt ud. Her lagde han forsigtig Nanna ned. Nanna kiggede på det nye hestedækken og erkendte forbløffet at den mand da også havde check på alting.
Lasse bukkede sig ned over Nanna, og med tungen begyndte han at kærtegne hendes krop, startende oppe ved hendes læber, ned af halsen, omkring de hvælvede brysters kurver, drillende i navlen, for til sidst at lade den glide pirrende hen over hendes veltrimmede venusbjerg, ned til klitten som var stod hård og strittende imellem de lyserøde skamlæber. 
Nanna gav sig lidt. Lasse løftede hovedet og smilede til hende. 
- Bare nyd det, var hans ord til hende og med drillende, pirrende læber og tunge bragte han hende atter til klimaks. Først da, lagde han sig ned på dækkenet, og lod hende sætte sig ovenpå ham. Rytmisk samarbejde de sig op, til ekstasen slog ud i lys lue for dem begge.
Nanna lod sig hulkene glide ned i hans favn. Lasse løftede hende lidt ud fra sig.
- Hvorfor græder du min skat?
- Fordi..., snøftede Nanna, - fordi jeg aldrig troede, at jeg skulle opleve det du har givet mig i dag, og så fordi at du er, den som du er – min Lasse!

24. august 1999  /Nanna

Fortsættes HER

Hvad synes du om novellen?
Giv din mening til kende HER


Andre noveller af samme FORFATTER